|
|
Ansøgningstekst
Landskabet er i opbrud. Med ændrede ejerskabs- og
produktionsstrukturer i landdistrikterne, med motorveje, helt
til Hirtshals, og med villakvarterernes fremmarch, har det
danske landskab været genstand for en gennemgribende
forandring gennem de seneste ca. 40 år. Sammen med denne
generelle strukturudvikling har vi dertil valgt at lave
naturgenopretninger, ændre på åløb og rejse nye skove.
Alt dette er tegn i landskabet på, at vi er blevet rigere.
Vi har råd til motorveje, og til at tage jord ud af omdrift
for andre formål end mad på bordet. Men det betyder
indlysende nok, at vi bliver fattigere på fortid i
landskabet. Tegnene på de mennesker som var her før os
forsvinder, og dermed reduceres både oplevelsesværdien og de
forskningsmæssige muligheder i landskabet. Dette er
baggrunden for kulturmiljøbegrebet, og for de udpegninger,
der foretages af museer, amter og styrelser.
Det er samtidig indlysende, at disse administrative tiltag
må forankres i en grundvidenskabelig basis. Vi har brug for
at udvikle og styrke det metodiske og forståelsesmæssige
apparat, der anvendes i det forskningsmæssige arbejde med
kulturmiljøer, især med henblik på at optimere og udløse
det potentiale, der ligger i brugen af IT inden for dette
felt.
Dette videnskabelige behov ses tydeligt i den form,
arbejdet med kulturmiljøer har antaget. De nuværende
udpegninger hviler på et meget spinkelt grundlag, som ikke
bygger på en systematisk vurdering af kulturhistoriske
bevaringsværdier, som kun gør meget sporadisk brug af IT, og
som i mange tilfælde ikke specielt fokuserer på
kulturhistoriske værdier, men i stedet på områder med
biologiske eller landskabelige interesser. Naturen kom til at
fylde meget i kulturmiljøerne, og nødvendigheden af en
videnskabelig konsolidering af feltet, på humanistiske
præmisser, står derfor klart.
Projektoplæg
Formålet med dette projekt er derfor:
· At udvikle metoder til beskrivelse, bearbejdning og
forvaltning af historien i landskabet.
· At udvikle digitale kort og nye GIS-redskaber, og stille
dem til rådighed via nettet.
· At udvikle grundlaget for en database til internettet, som
gennemgår kulturmiljøet på et videnskabeligt grundlag, og
som anviser metoder til udpegninger af særligt værdifulde
kulturmiljøer.
· At samle en gruppe af ældre studerende og yngre kandidater
og forskere omkring brug af GIS i den kulturhistoriske
landskabsanalyse.
Projektet vil kunne imødekomme behov ikke bare hos de
forskningsenheder og forvaltninger, som arbejder med
kulturmiljø, eller hos den almindeligt interesserede bruger,
men har til formål at styrke den grundlæggende videns- og
kompetenceudvikling inden for det kulturhistoriske arbejde med
landskabet.
Her anser vi det for afgørende, at den ekspertise i GIS,
der ligger på Syddansk Universitet, udnyttes og styrkes
yderligere. I centeret Foranderlige Landskaber, ledet
af Per Grau Møller, Kartografisk Dokumentationscenter,
arbejdedes der tæt med metodeudvikling i forbindelse med det
historiske landskabs forvaltning. Endvidere har Kartografisk
Dokumentationscenter været en central medspiller i
udviklingen af kulturmiljøbegrebet, ligesom Masteruddannelsen
i Kulturhistorisk Informatik har brugen af IT i
landskabsanalysen som en central komponent.
GIS
Centralt i dette projekt er dermed de Geografiske
Informationssystemer (GIS). Med GIS har vi et redskab, der kan
samle geografisk relaterede oplysninger. Det er et centralt
redskab i såvel forvaltningen som landskabsforskningen, og er
samtidig stærkt i formidlingen af viden, idet resultatet
foreligger visuelt, i form af kort.
Det er muligt at lægge GIS-kort direkte på nettet. Men
samtidig må vi tilføje, at det ikke er nogen løsning blot
at lægge nogle kort på nettet. Problemet med de netbaserede
brugerflader er, at de ikke kan anvendes af hverken forskere
eller forvaltere. Produktet er et billede på et skærm, mens
professionelt arbejdende har brug for at kunne hente selve
data, og integrere dem i egne systemer. Disse brugerflader er
altså kun en begrænset del af løsningen, og kan ikke være
et forskningsmæssigt mål i sig selv - selv om de umiddelbart
ser grafisk tillokkende ud.
I forbindelse med udviklingsarbejdet til denne ansøgning
er der lavet en prototype til en brugerflade for projektet. Vi
skal understrege at det er en prototype, og at der ikke er
database- eller GIS-funktioner indlagt, men oplægget kan ses
på http://websrv5.sdu.dk/ejstrud/kultur.
Væsentligere er det dog, at der endnu er et stort
uudnyttet potentiale i GIS. Det bliver primært brugt som et
redskab til registrering af geografiske data. Men dertil er
der store analytiske muligheder, som det er nødvendigt at
udvikle yderligere, hvis vi skal udløse det potentiale, som
ligger i denne teknologi.
Databaser
Et andet væsentligt felt er databaserne. Det er ikke ganske
forkert at sige, at når der ses bort fra de indlysende
tekniske aspekter, så er udviklingen af databasestrukturer i
høj grad et humanvidenskabeligt projekt. Det er arbejde, der
handler om formalisering og strukturering af sproglige
begreber; Om at opbevare viden i et format, så jeg
meningsfuldt kan afsende, og du meningsfuldt kan modtage den;
Om at tilgængeliggøre og aggregere såvel bløde som hårde
data på en meningsfuld måde, og potentielt i meget store
mængder. Her er kort sagt et stykke arbejde, som ikke bør
overlades til ingeniører, men som potentielt kunne være et
meget stærkt kort i den humanistiske (ud)dannelse.
Udviklingen af kulturhistoriske databaser er derfor en
øvelse i typologisk og begrebsligt at beskrive en
forskningsmæssig verden på metaniveau. Og det er samtidig
indlysende, måske især ved praktisk erfaring, at det ikke
kan gøres, uden at man samtidig må overveje hvordan denne
beskrivelse påvirker vores adgang til og arbejde med
kulturhistorien.
Projektområde
Som projektområde vælges Vendsyssel. Dette område er
velafgrænset, og danner med sine 95 sogne en realistisk ramme
for arbejdet: Netop i forbindelse med
kulturmiljøudpegningerne må de enkelte udpegninger ses i en
større geografisk ramme, og dette område balancerer mellem
hensynet om ikke at have et tilstrækkeligt stort område,
uden at gabe over et urealistisk areal.
En stor fordel er også, at netop dette område satser på
IT-løsninger, i projektet Det digitale Nordjylland, og
væsentlige erfaringer er allerede indhøstet f.eks,. gennem
Nordjyllands Kulturhistoriske Søgebase www.noks.dk og
Nordjyllandsbasen på http://nobis.njl.dk/is/WDLB/welcome.asp.
Det må forventes, at der kan skabes en betydelig
synergieffekt til disse projekter.
Projektfaser
Indsamling af data
Flaskehalsen i projekter af denne type er digitaliseringen af
data. Vi samler en gruppe på 8-10 ældre studerende, og 2
yngre kandidater, der kan varetage det praktiske arbejde.
Erfaringen har vist, at noget af det bedste kildemateriale
til det historiske landskab er Original 1 kortene. Dette er
meget detaljerede kort, og informationsindholdet i dette
materiale er så stort, og har så mange
anvendelsesmuligheder, at det er en god investering, især
fordi dette materiale efterfølgende vil ligge til fri
download.
Som en del af forstudierne til denne ansøgning er
Videnskabernes Selskabs kort (o. 1790) allerede digitaliseret,
sammen med K.E. Frandsens kort fra Danmarks Administrative
Inddeling. Dertil er der arbejdet med rekonstruktioner af det
tidligmiddelalderlige landskab, og disse resultater vil blive
lagt ud på nettet. Vi har således allerede et godt grundlag
til at vurdere landskabets tidlige historiske udvikling, og
må digitalisere et kortlag fra det industrialiserede
agrarlandskabs periode, hvor jernbaner, andelsmejerier og
andre bebyggelser er formativt for landskabets udvikling. Kort
i 1:40.000 fra et tidspunkt mellem 1930-1960 vil være en
udmærket kilde, og er ret hurtige at digitalisere.
Dertil må vi have en systematisk beskrivelse og gennemgang
af landskabets historiske indhold. Dette vil ske på baggrund
af eksisterende kilder, og arbejdes forventes at tage ca. 3
dage pr. sogn.
Disse oplysninger vil blive samlet på en hjemmeside,
styret af en database og med en GIS baseret brugerflade, hvor
man umiddelbart kan se kortene. Databasen opsættes af SDU,
mens kontakten mellem GIS og hjemmesiden må laves ved
specialisthjælp.
Forskning
Allerede gennem fremlæggelse af registreringerne har vi nået
et vigtigt skridt i synliggørelsen af kulturhistorien i
landskabet. Dertil danner de digitale kort grundlag for
følgende forskningsmæssige mål:
Indikative modeller (BE)
De indikative modeller har vist sig som et væsentligt redskab
til at synliggøre det usynlige kulturlandskab, i form af
arkæologiske fund. Den grundlæggende metode er allerede
udviklet på et østjysk materiale, men det er væsentligt at
disse metoder afprøves i andre regioner også. Dette arbejdes
gennemføres for oldtiden til og med ældre middelalder, og
resultatet lægges på hjemmesiden.
Udvikling af GIS-redskaber (BE, NCN)
MapInfo er blevet en standard i museumsverdenen, og er det
mest udbredte i amterne. Skønt dette er et brugervenligt
program, kan det være vanskeligt at komme i gang med. Vi har
allerede god respons på udvikling af kulturhistoriske
udvidelsesprogrammer, hvor vi samler analyser i en enkel
dialogboks, der åbner sig inde i MapInfo. I støbeskeen er
allerede et program til multivariat clusteranalyse, og et
program til kildekritisk analyse af det museale arbejde. Det
er muligt på samme måde at pakke andre avancerede analyser
ind i en brugervenlig form, og det er et væsentligt mål at
programmere disse redskaber.
Udvikling af kriterier for kulturmiljøet (PGM/MS)
Formålet med registreringen af data ovenfor er at udpege det
samlede historiske indhold: Før vi ved, hvad der er i
landskabet, er det vanskeligt at udpege og beskytte det, som
er repræsentativt, sjældent eller i det hele taget
bevaringsværdigt. Det er derfor afgørende, at der ligger en
forskningsindsats omkring at udvikle kriterier for hvad der
skal registreres, hvordan det bedst registreres, og hvilke
dele af landskabet, der er bevaringsværdige. Ligeså vil der
arbejdes med regionalisering af landskabet ud fra forskellige
kriterier. Dette foregår inden for rammerne af den etablerede
database og med MapInfo.
De ovenfor nævnte forskningsmål produceres primært i
forbindelse med forskningstid på Syddansk Universitet. Der
søges ikke frikøb for ansøgere fra SDU, fordi vores
undervisning i hhv. lokalhistorie, digital historie og på
masteruddannelsen i Kulturhistorisk Informatik er så nært
forbundet med dette projekt, at de to aktiviteter skal indgå
i tæt synergi med hinanden.
Storskalaforandringer i landskabsmønstre (NCN)
Projekterne ovenfor bygger i høj grad på vektorbaseret GIS.
Et analytisk stærkere redskab er raster GIS, hvis anvendelse
i kulturhistorisk analyse endnu mangler at udvikles. I
forlængelse af arbejde gennemført ved Joint Research Centre,
Italien, gennemfører Niels Christian Nielsen et projekt, der
fokuserer på analyse af storskalaændringer i
landskabsmønsteret, især med henblik på udvikling af
metoder i håndtering af skovrejsningen, under anvendelse af
metoder fra landskabsøkologi og rasteranalyse. Dette projekt
laves som et kandidatstipendium og munder ud i en ph.d.
afhandling i samarbejde med Lancaster University.
Tidsplan
Projektet igangsættes i foråret 2003, hvor de grundlæggende
registreringer gennemføres, først i et pilotprojekt til at
sikre, at databasen er robust nok til at registrere - og
genfinde - lokaliteter, og herefter ved en gradvis opskalering
til en hel studentergruppe o. maj 2003. Den grundlæggende
registrering, og dermed databasen på nettet, er afsluttet med
udgangen af 2003, mens digitaliseringsarbejdet, og arbejdet
med at lægge kortene på nettet, vil strække sig ind i
april-maj 2004. De forskningsmæssige resultater ligger på
hjemmesiden ikke senere end 6 mdr. efter afslutningen af
digitaliseringsarbejdet. Projektet, og dermed hjemmesiden, er
fuldt udbygget med data, GIS-redskaber, baggrundspapirer og
executive summaries ikke senere end udgangen af 2004.
Samlet antal typeenheder: 11.995.
Litteraturhenvisninger:
Rene S. Christensen m.fl.: Kulturmiljøer i Skam herred
1000-2000 - en totalregistering, Kartografisk
Dokumentationscenter Syddansk Universitet 1999.
Rene S. Christensen m.fl.: Kulturmiljøer i Skam herred II
-udvælgelse og afgrænsning, Kartografisk
Dokumentationscenter Syddansk Universitet 2000.
Bo Ejstrud: Med arkæologiske midler. Teori, metoder og
praksis i anvendelsen af indikative modeller i dansk
arkæologi. 2001. Upubl. ph.d. afhandling. Århus
Universitet
Per Grau Møller et al. (red.): Foranderlige Landskaber.
Integration af natur og kultur i forvaltning og forskning,
Syddansk Universitetsforlag, 2002.
Per Grau Møller: Kulturmiljøregistrering, Fortid og Nutid
2001, 1 s. 3-22.
Per Grau Møller: Det moderne landbrug og kulturmiljøet, Bol
og By, 2001,2, 2002, s. 41-82.
Per Grau Møller: Det historiske kulturmiljø - i praksis, Miljøforskning,
nr. 50 2002, s. 22-26.
Opbygning af viden på kulturmiljøområdet,
Forskningsministeriet 1997
www.dkconline.dk
www.gis.nja.dk
|
